Værd at vide om 7160 Tørring
Tørring by er med sine +3310 indbyggere er en del af centerbyerne i Hedensted kommune.
Med sin centrale placering i region Midtjylland ligger byen meget tæt på motorvej og hovedvej og er derfor en attraktiv bosætningsby for pendlere. Samtidig har den smukke Gudenå by et aktivt handelsliv med mange detailbutikker og indkøbsmuligheder, som gør den til en god handelsby.
Byens identitet er bygget op om Gudenåen, der løber lige gennem byen, og som er med til at give en spændende natur og landskab med rig mulighed for et aktivt friluftsliv.
Du har således alt i Tørring så du behøver faktisk ikke engang at have en bil fordi alt er indenfor en radius hvor du sagtens kan cykle til det. Skal du længere væk er den kollektive trafik et godt alternativ for at komme til Horsens, Snaptun, Vejle eller længere væk.
Hvor ligger Tørring?
Tørring ligger lige midt mellem Århus, Herning og Vejle. Eller lige langt fra Give og Horsens, Eller lige langt fra Silkeborg og Kolding.
Byen er en del af den meget smukke natur der findes i Østjylland.
Ved Tinnet Krat har Danmarks længste å, Gudenåen, sit udspring og med kun 23 km til Danmarks flotteste handelsby Vejle og 29 km til middelalderbyen Horsens ligger byen centralt og giver rig mulighed for at bo i et bysamfund præget af sammenhold og fællesskab.

Byen der har det hele
Byen er for HELE familien. Med lokal dagpleje, børnehave, en 2-sporet skole der går til og med 10. klasse er dine børn sikret en tryg skolegang. Efter folkeskolen er Tørring Gymnasium der er en kendt uddannelsesinstitution og har udklækket mange kendte personligheder et godt valg videre ind i voksenlivet.
Handels- og erhvervslivet i byen er dejlig rigt og du finder over 25 specialbutikker der byder på alt fra tøj og sko til børn og voksne til blomster, legetøj, bøger, radio/TV, briller og bagerbrød.
Byen huser flere dagligvarebutikker blandt andet i Super Brugsen, ABC Lavpris eller Netto. I midtbyen finder du byens tandlæger, lægehus og et sundhedshus med fysioterapiklinik.
Fritiden kan bruges i det veludviklet forenings- og fritidsliv der rummer alt fra ridning til det lokale spejderkorps.
I ”Gudenåcentret” finder du blandt andet topmoderne idrætsfaciliteter med en sportshal, dejlig svømmehal, motionscenter, fysioterapi, fest- og mødelokaler, bibliotek og borgerservice.
Tørring er et landskendt startsted for kanosejlads fra både ind- og udenlandske turister på Gudenåen. Ligesom byens borgere nyder hvordan stisystemer forbinder Danmarks største kærområde sammen til en unik naturoplevelse for alle der nyder den friske luft.
Kort sagt byen og området har alt du har brug for og byder desuden på masser af lokale ildsjæle der bidrager til at gøre der til en god by at bo og leve i.
Børnepasning
Det er det enkelte barns behov for tryghed, nærvær og glæde i højsædet, da det er grundlæggende for en positiv udvikling gennem livet.
Dagpleje eller stordagpleje?
Fra dit barn er 26 uger til 3 år har du mulighed for at få tilbudt en dagplejeplads. Her kan du vælge mellem dagpleje hvor dit barn passes hos dagplejeren i hendes private hjem og hun har max har 4 børn. Du har også mulighed for at vælge stordagplejen Fuglereden der har tilknyttet 3 dagplejere til 10 børn. Uanset dit valg er det tætte og nære miljø i dagplejen altid i fokus og hverdagen tilrettelægges ud fra dit barns behov.
Integreret institution og børnehave?
I byen findes 2 institutioner Tørring Børnehus der har ambitioner om at blive Danmarks bedste børnehus og Natur Institutionen Myretuen der har fokus på at bruge naturen og naturmaterialer ind i det pædagogiske arbejde.
På begge institutioner tilrettelægges et udviklende læringsmiljø for dit barn og det giver dem mulighed for venskaber, leg og fordybelse og fællesskab.

Tørring skole og gymnasium
Med sine 435 elever fordelt på 0.-10. klasse er Tørring skole en af de få skoler i landet, der kan tilbyde en musik talentlinje for musikinteresserede unge. På musiklinjen kombinerer eleverne deres skoledag med at udvikle deres musikalske talent samtidig med de deltager i de normale timer med deres klassekammerater. Skolen drives efter klar til læring der styrker 7 kompetencer, som alle er vigtige for børn og unges udvikling, læring og trivsel.
Når skoledagen er ovre kan skolens mindste elever fra 0-5 klasse gå i skolens SFO. Timerne i sfo bruges blandt andet i gymnastiksal, klasselokaler, i kreativ rum, træværksted, puderum, aula med dukkekrog samt af og til går turen også til svømmehallen, der ligger blot 200 m. fra skolen/SFOen.
Det populære Tørring Gymnasium.
Byens gymnasium er et mindre men meget populær gymnasium hvor flere kendte ansigter blandt andet politikeren Astrid Krag og tv værtinde og journalist Cecilie Beck har studeret. Gymnasiet har 13 studieretninger fordelt på 4 hovedområder Naturvidenskab, Samfundsvidenskab, Sprog og Kunst.
Udover et godt socialt og fagligt niveau er Tørring gymnasium en del af Akademiet for Talentfulde Unge. Akademiets talenter er elever, der er blevet valgt ud i 1.g. på baggrund af lovende særlige akademiske evner, bred faglig dygtighed og ikke mindst overskud til at skulle yde en ekstra indsats.
Tørrings fritidsliv
Tørring byder på masser af aktivitetsmuligheder hvad enten du interessere dig for kunst, idræt eller spejder. Eller du gerne vil ud på en vandretur i Uldum Kær, sejle kano fra Gudenåens udspring eller blot nyde de smukke omgivelser.
Et af byens samlingspunkter er Gudenåcentret der blandt andet har svømmehal der består af 1 bassin med dybde på 3,80 mtr. og 1 lille bassin med boblehjørne og elefantbrus. Når du er færdig i vandet kan den lækre sauna benyttes. I centret finder du også idrætshal der benyttes til håndbold, indendørs fodbold, gymnastik og meget mere
Er du mere til træning på egen hånd har byen også et lokalt fitnesscenter med moderne maskiner.
Eller tiden kan bruges på det lokale tørring bibliotek hvor du finder læsestof til mange timer.
Tørring er kort sagt fyldt med foreninger og naturoplevelser for enhver smag.

Handels og erhvervslivet i byen
Tørring har et rigt handelsliv med over 25 forskellige detailbutikker og supermarkeder, der tiltrækker mange handlende fra tørrings oplandet.
Der er ikke det du ikke kan finde i Tørring. Tøj og sko til børn og voksne. Blomster til konen, brylluppet eller begravelsen. Legetøj, bøger og briller. Dit nye tv eller skal håret sættes findes flere frisører i byen.
Kun 10 km fra Tørring ligger Nordeuropas største lager Jysk der flyttede til byen i 2008. Andre af Tørrings kendte virksomheder er Tørring autolager der sælger bildele og Tørring auto der er byens største bilforhandler.

Vil du bo i Tørring?
Mulighederne er når vi taler om Tørring. Vil du leje en lejlighed eller hus i Tørring findes der flere almennyttige boligselskaber i byen blandt andet de landsdækkende Domea og Lejerbo samt flere privat boligudlejning.

Byg drømmeboligen selv
Hedensted kommune giver dig en straks byggetilladelse til at bygge enfamiliehus og en tilbygning til huset Det betyder at du kan gå igang med det samme og bygge din og din families drømmebolig.
Overvejer du at bygge hus i Tørring finder du to kommunale udstykninger. Den nye Follerupgårdvej og Grønlund.
Follerupgårdvej ligger i det meget attraktive Tørring Vest og området grænser op mod både landbrugsjord, boliger og grønne rekreative områder så du kan nyde naturen i fulde drag. De byggemodnede byggegrunde giver mulighed for at opføre både tætte/lave og åbne/lave huse der koncentreres omkring mindre torve på området der bruges til gæsteparkering, regnvandshåndtering og til rekreative arealer.
Grønlund er beliggende i den nordvestlige del af Tørring og et meget eftertragtet område der også grænser ud mod både landbrugsjord, boliger og grønne rekreative områder. Området her præges endvidere af Gudenåen, der danner et smukt og unikt å landskab. Placering af disse grunde gør det nemt at pendle ud fra da den midtjyske motorvej er let tilgængelig herfra.
Køb din nye bolig i Tørring
Er du mere til at eje din egen bolig men ikke vil bygge hus selv kan byens lokale ejendomsmæglere EDC Tørring og Nybolig Tørring hjælpe dig med at finde det helt rigtige til netop din familie.
Begge ejendomsmæglere har med deres viden og lokalkendskab et godt kendskab til lokalområdet og ved hvor du finder netop DIN drømmebolig.
