Velkommen i det fri til hygge og fællesskab
Christinas lund
Et topmoderne fællesområde under åben himmel
Christinas Lund er livet under åben himmel
Nyd naturen, mærk dig selv og glæd dig over en af de stærke kræfter der kæmpede i årevis for at Gudenåparken kunne blive en realitet.
Med sammenhold og fælles retning blev en drøm til virkelighed
Christinas Lund i Gudenåparken

Området er ikke det primitive spejderliv, men i stedet et topmoderne og robust udekøkken i jern der symboliserer Christinas styrke. I udekøkkenet kan I tilberede al slags mad over åben ild eller I kan bruge røgeovnen. Måske en fisk fanget i Gudenåen et lille stenkast væk. Der er også rig mulighed og plads til at skabe en ægte hygge stemning hvor I invitere jeres venner og naboer på et glas vin måske med en nybagt pizza bagt over den åbne ild.
Et fælleshus under åben himmel
Christinas Lund er fælleshuset under åben himmel. Christinas Lund er en åbenhjertet og afslappet lejr der har nærværet og samværet med familien og fællesskabet med naboerne i højsædet. Lejren er opkaldt efter Christina, der har arbejdet hårdt på at realisere drømmen om Gudenåparken. Vi har valgt at opkalde Gudenåparkens lejr efter hende, da hendes samarbejde med kommunen, energi og dedikation har været med til at muliggøre hele projektet, og Christinas Lund skal derfor afspejle den styrke, som Christina besidder.
Hygge med leg, snak og bål
Det vigtigste af alt er fællesskabet, og at området indbyder til og gør det let at tage en aften ud af kalenderen og smutte ind i skoven til at dyrke nærvær og samvær.
Omgivelserne indbyder til at det er her du pauser hverdagen og lader snakken gå med venner og naboer, mens børnene leger røver og soldater i skoven. I lejren er alt det nødvendige udstyr som kogegrej, lammeskind, økser, telte og det soveudstyr, der jo skal til, når I sover ude i det fri. Alt sammen står til fri afbenyttelse for områdets beboere. Vores ordsprog er ”Ligesom jeres hus er lige i nærheden, er redskaberne til at lave mad over bål også lige ved hånden”.
Alt I skal koncentrere jer om at nyde livet, nærværet og hinanden.