Gudenåens og Skjernåens kilder
Hærvejen har igennem tusindevis af år været hovedfærdselsåren ned igennem Jylland. Den har haft mange forskellige navne og kom først i starten af 1900-tallet til at hedde Hærvejen.
Området ved udspringet af Gudenåen og Skjernåen har været et helt naturligt knudepunkt for vandrere, studedrivere og hære på vej igennem Jylland. På netop dette knudepunkt kunne man bevæge sig øst- vest langs de to vandløb og vigtigst af alt kunne man bevæge sig nord-syd uden at skulle krydse nogen af de to store åer, derfor har Hærvejen sit forløb på den Jyske højderyg.
Historie om Gudenåen der startede som en boblende kilde
Gudenåen er født under den sidste istid for ca. 15000 år siden hvor isen og smeltevandsfloder dannede tunneldalene. Gudenåen startede som en boblende kilde. Dengang løb vandet mod nord og vest og senere løb det den anden vej igennem en række af disse tunneldale. Gudenåen og Skjern Å har deres udspring bare nogle få hundrede meter fra hinanden i samme dalsænkning ved vandskellet på den jyske højderyg ved Tinnet Krat nordvest for Tørring i Hedensted kommune. Gudenåen er med sine mere end 160 km. Danmarks længste vandløb, men ikke det vandrigeste. Det er til gængæld Skjern Å, der opstod i en lille sø der var fremkommet ved tørveudgravning bare 300 meter fra de kilder der udgør Gudenåens udspring. Gudenåen snor sig videre til Tørring og nordøst på til sin udmunding i Randers Fjord. Skjern Å snor sig vestpå og løber ud i Ringkøbing Fjord.
På et tidspunkt var der forslag om at grave en kanal imellem Rørbæk Sø og Gudenåen vest for Tørring for at skabe en passage midt over Jylland, så man slap for at skulle sejle den lange og farlige vej nord om Skagen. Planerne blev dog skrinlagt, nogen mener det var på grund af etableringen af Kielerkanalen.
Gudenåen er Danmarks mest varierede vandsystem og afvander ca. 10 % af hele Jyllands areal. Gudenåens afvandingssystem eller opland er som et kæmpestort aflangt vandfad. Vandet fra nedbøren samler sig i riller som vandløb og fordybninger som søer, før det løber ud i den laveste ende mod nord.
Gudenåen starter sit forløb i kilden ved Tinnet Krat og passere undervejs mod havet i Randers fjord mange søer, hvor Mossø er den største af dem alle. I hele Gudenåsystemet er der 550 vandløb og 67 søer. Fra Tinnet Krat forsætter åen siden sit forløb igennem en smuk tunneldal til Tørring by. Herfra går åen videre nordpå igennem byerne Ry, Silkeborg, Bjerringbro, Ulstrup, Langå og Randers.
Hvorfra fik Gudenåen sit navn
Sagnet siger at Gudenåen fik sit navn efter en ustyrlig fyr der hed Gudar. Han bortførte pigen Else fra hendes fars hus i Tinnet Krat hvor åen har sit udspring. Gudar bandt pigen til en kærre og drog afsted. For at forvirre forfølgerne kørte han i indviklede sving og slyngninger. Da pigens far ikke vidste hvad han skulle gøre, søgte faderen hjælp ved en klog mand i Tørring. Først sendte den kloge mand ilden efter Gudar fordi ilden er hurtigst, men den kloge mand kunne ikke styre ilden og brændte fingrene. Han kaldte derfor bække og kilder sammen og bad dem om at vise vej. Den frådende vandmasse fulgte Gudars spor i alle dets slyngninger og rev jorden op så der blev dannet store dale. Vandet nåede Gudar ved Raders Fjord hvor Gudar og hesten druknede mens den smukke Else slap fri og kunne vende hjem til faderen igen. Sådan gik det til at Gudenåen fik sit navn og sit krogede forløb.
Der er dog andre der mener at Gudenåens navn er kommer af dens guddommelige livgivende værdi. Man sagde at åen var ”viet til guderne”.
Gudenåen er kilde til liv.
Mennesker har alle dage udnyttet Gudenåens vand. Der er langs Gudenåen konstateret bebyggelsesspor tilbage til oldtiden.
Gudenåen har været kilden til liv, som spisekammer hvor fiskeri har været en stor del. Derudover som kraftkilde, transportvej og rekreativt område.
I middelalderen opstod en del kulturcentre i form af klostre. Der blev oprettet 15 forskellige klostre fordelt på 5 forskellige ordner langs Gudenåen og dens vandsystemer, med cistercienserklosteret i Øm fra 1172 som det vigtigste. Nogle af klostrene eksisterede i århundrede, mens andre kun i kortere perioder, fordi de ikke var levedygtige eller fordi de blev flyttet andre steder hen.
Med vandkraft kunne de mekanisk arbejdende møller drive forskellige arbejdsredskaber. Kanalbyggeriet sikrede transporten og vandforsyningen til møller, fiskedamme, smedjer, dyrehold, køkken osv. Kanalerne hjalp desuden til at spildevandet kunne ledes væk.
En stor del af transport af varer foregik også på vandet. Middelalderens vogne kunne kun rumme en lille del af det der kunne transporteres på skibe eller pramme og samtidig med vejene var utrolig dårlige og ufremkommelige en stor del af året. Færdsel og transport foregik derfor lettere til vands.
Fiskeriet var også af stor økonomisk betydning. I middelalderen var det finere at spise ferskvandsfisk end saltvandsfisk. Der kom rigtig tit fisk på bordet, da det det var tilladt at spise fisk i fasten og der var mange fastedage i den katolske kirke. Der blev etableret laksegårde under fiskenes opgang fra Randers til Ulstrup og længere oppe blev der oprettet ålegårde. De fleste laksegårde blev efterhånden sløjfet for at give plads til pramfarten. I 1800-tallet blev åløbet uddybet for at give bedre mulighed for pramme og der blev etableret trækstier langs bredderne. Pramfarten kulminerede i 1860 og blev derefter udkonkurreret af jernbanerne.
Vandkraft er igennem tiden også blevet udnyttet af en række møller og industrielle anlæg. Kun få af de talrige middelalderlige møllesteder er bevaret. Landets største vandkraftanlæg, Gudenåcentralen, blev åbnet ved Tangen i 1921 og et mindre anlæg blev åbnet ved Vestbirk nogle år senere.
Danmarks første badeland
I 1930 var der en driftig landmand der havde en gård på bakken ved Gudenåens kilde. Han fik ideen med at bygge et vandland midt på den jyske højderyg. Tinnet Badebassin, som det kom til at hedde, blev noget af et tilløbsstykke på sin tid og blev besøgt af flere hundrede mennesker om dagen. Hovedattraktionen var det store svømmebassin på 9 x 25 meter med vippe og udspring i den ene ende. Det kolde kildevand blev løftet op fra kilderne med en hævert og ledt frem til bassinerne, så særdeles koldt vand. Derudover var der skure til omklædning, boldbaner og et enkelt spisested, så et rigtigt vandland.
Badelandet i Tinnet Krat var i drift frem til 1947 hvor der efter nogle ulykker blev stillet så store krav til sikkerheden at ejeren valgte at lukke.
Aktiv fritid
Er du til aktiv fritid så findes der utrolig mange muligheder langs Gudenåen.
Der findes mere end 500 forskellige ting du kan lave.
- Sejllads med egen båd eller lej en kano og med mere en 40 forskellig isætning og landgangssteder er der mange muligheder.
- Et utal af forskellige vandreture med vandreruter og turforsalg til alle behov
- Lej en cykel eller tag turen på din egen cykel. Der er rigtig mange forskellige cykelruter for cykelister og mountainbikere
- Lystfiskeri, rigtig mange steder er det muligt at fiske i Gudenåen, i søerne samt put and take
- Særværdigheder med attraktioner, museer og historier i landskabet.
Uanset om du vælger at vandre, cykle eller du vælger sejllads, så er der rigtig mange overnatningssteder og spisesteder på turen så uanset om du ønsker den mere primitive ferieform eller lidt mere luksus, så er der langs hele Gudenåen mulighed for det.
Vandreture med start ved Gudenåens udspring.
Er du til vandreture, så på med vandrestøvlerne og følg Gudenåen igennem det fredede naturområde fra Tinnet Krat. Ruten går langs det første stykke af Gudenåen fra dens kilde i det store vandskel igennem Gudenådalen til Tørring og videre til det store og enestående kærområde ved Uldum. Ruten er på 20,4 km og er tydeligt skiltet.
Tinnet Krat og det store vandskel er et større fredet naturområde, som ligger hvor hærvejen møder kildernes udspring. Landskabet byder på en blanding af eng, hede, udnyttet græsningsarealer og Danmarks største koncentration af egekrat. Altsammen et meget anderledes og utroligt fascinerende landskab.
Turen går videre mod Tørring igennem Gudenådalen, hvor der flere steder er en utrolig flot udsigt ud over området. En del af turen er på trampestier, hvor der i perioder kan være lidt vådt.
Halvejs på ruten kommer du til Tørring, som også er det af de foretrukne startsteder for kanosejllads. Her har du mulighed for at få provianteret eller indtage frokosten på en af byens spisesteder. Turen går så videre forbi Tørring Camping og Tørring kanoudlejning og igennem et fladt englandskab og slutter ved Uldum Kær.
Uldum Kær et unikt kærområde
Uldum Kær er et 1050 ha Natura-2000 stort sammenhængende kærområde som går fra Tørring til Uldum og gennemstrømmes af Gudenåen. (Natura-2000 er områder der er udpeget af miljøstyrelsen for at beskytte bestemte arter og naturtyper). De store engarealer giver mulighed for et særligt og bevaringsværdigt dyre- og planteliv. Man har med respekt for naturen gjort det tilgængeligt for besøgende. Der er lavet stiforbindelser og træbroer igennem hele kæret, således det er muligt at komme rundt i alle hjørner af området. Der er opsat infotavler som fortæller områdets historie. Der er også opsat fugletårne så der er muligt at observere de mange forskellige fuglearter eller hvis man bare ønsker at nyde udsigten over det flade moselandskab.
Uldum Kjær var oprindeligt en stor sø, men igennem århundrede har en gradvis tilgroning skabt moseområderne med tyk tørv bevoksning, det der kendetegner området i dag. I moseområder findes der jævnligt forskellige fund fra oldtiden og ved Uldum Kjær er der fundet redskaber og spor efter bosættelser fra både sten-, jern-, og bronzealderen.
Området har også været brugt til intensiv tørv gravning, især under de to verdenskrige har tørv fra de danske moser udgjort en stor del af Danmarks brændselsforsyning.
Tæt på Uldum Kær ligger landsbyen Uldum hvor man kan besøge Uldum Mølle Museum, hvis man er interesseret i at høre mere omkring stedets historie og blive klogere på dyrelivet. Du kan på museet også se en række spændende arkæologiske fund, hvor hovedattraktionen er fundet af Uldumpigen, et moselig på ca. 10-11 år fra jernalderen.
Har du mod på endnu flere vandreture, så findes der et utal af forskellige oplevelser langs Gudenåen.
Skal turen foregå med kano eller kajak
Gudenåsystemet har noget for alle hvis du vil på tur i kano eller kajak. Der er sejlvand til både nybegyndere og børnefamilier såvel som for dem der vil udfordres lidt mere.
Vælger du turen fra Tørring til Klostermølle er den ca. 40 km. og ensrettet og der er i sommermånederne mulighed for at vælge ”modstrømsbussen” så du sejler ud med strømmen og kører retur til startstedet med bus.
Du starter turen i Tørring ved isætningsstedet ved teltpladsen. Herefter går turen til Uldum Kær et unikt moseområde med rig natur, kommer tæt på Den Genfundne Bro, går forbi Vestbirk Vandkraftværk og slutter ved den hyggelige Klostermølle ved siden af Mossø og Sukkertoppen. Strækningen er et typisk åforløb, smalt og snoet uden større søer. Du behøver heller ikke at frygte for møde med motorbåde eller anden modgående færdsel. Efter Bredstenbro bliver åen bredere og vandet dybere. Lige efter Bredvad Bro følger et område med flere inddæmmede søer som blev skabt i forbindelse med etableringen af Vestbirk Vandkraftværk. En del af den sidste strækning op imod Klostermølle løber igennem skoven og er nærmest lidt jungleagtig. Kanalen man sejler på blev udgravet for 800 år siden af munkene fra Voer Kloster for at skabe vandkraft til deres mølleri. Klostermøller ligger i dag der hvor Voer Kloster lå tidligere.
Dette er bare en af de rigtig mange forskellige sejlruter der findes langs Gudenåen.
Cykelture
Hop på den tohjulede og oplev nogle af de smukke landskaber langs Gudenåen. På den skiltede rute i Midt- og Østjylland kan du følge de kanofarende langs Danmarks eneste flod fra Tinnet Krat i syd til Søhøjlandets kuperede skove i nord.
Vælger du turen fra Tinnet Krat til Gl. Rye er ruten på 44 km., hvor du primært kører på mindre veje og stier. Du kommer forbi mange forskellige seværdige naturområder og historiske attraktioner.
Turen starter ved Gudenåens udspring og går turen videre over Tørring til Uldum Kær der med de store fredede vådområder giver en særlig naturoplevelse. Videre til Boringholm Middelalderborgruin som blev opført i 1360’erne. Næste stop er den Genfundne bro, en unik turistattraktion med en utrolig historie. Videre til Sukkertoppen og Klostermølle for at slutte ved Gl. Rye. Du kan tæt på Gudenåen og Salten Langsø se resterne af det der engang var Gl. Rye flyveplads.
Dette er bare en af de mange forskellige cykelruter der er langs Gudenå
