Brian har en stor vision for Gudenåparken
Visionen
Fællesskab og bæredygtighed er grundstenene i Brians vision for Gudeåparken
Læs hele visionen
Gudenåparken bygges med materialer der sætter så lille et Co2-aftryk som muligt. Vi opfordre alle til at tænke bæredygtigt.
Grundejerforeningen giver en masse fordele
Hvordan er fremtidens bolig?
Fremtidens beboelse kræver nytænkning og fornyelse. Hvis du oven i hatten tænker på klima, økonomi og mest af alt at bruge mere tid og få mere nærvær med familien ind i ligningen, så har I et godt bud på, hvordan det optimale hjem ser ud anno 2022, hvor bæredygtighed er et gennemgående tema. Med boligområdet Gudenåparken i Tørring har I et bæredygtigt boligområde, hvor indehaver af CoastZone Brian Christiansen tænker stort og fremadrettet. For ham betyder bæredygtighed alt, men kun når det giver mening, og specielt bæredygtighed i livet betyder meget for ham. Initiativer som smart-teknologi i hjemmet, leveringsaftaler med de lokale dagligvarebutikker og optimal udnyttelse af energi og varme bliver hilst velkommen og er blot nogle af de ting, der er integreret i Gudenåparken. Gennem en række forskellige initiativer, der giver mening for parken, er den med til at sende et klart signal om at aftrykket på miljøet og klimaet skal tages seriøst.
Focus på energi
Hos Gudenåparken er det ikke kun den grønne energi, der er i fokus. Det er også den personlige energi, hvor jeres hjem og boligområde er med til at frigøre mere energi og tid til familien, der tilsammen gør parken til et unikt og fornyende sted at bo. Med Brian Christiansens vision for parken, ”Lev og leg livet let”, skal familien og børnenes leg styrkes og fremmes. Der er rig mulighed for at boltre sig i parkens skov, på bålpladsen og træningsområde og ikke mindst slænge sig på badestranden og tage en pause, og I er ikke længere væk fra jeres hus, end I kan se til det. Alligevel får I følelsen af ægte friluftsliv og åben himmel, når der leges på tarzanbanen eller der laves lækker mad over åben ild. Der skal være plads til samvær, nærvær og afslapning, selv i en travl hverdag, så parkens beboere kan med lethed tilgå både urørt natur, gode fritidsaktiviteter og ikke mindst motionsmuligheder, alt sammen indenfor de trygge rammer i Gudenåparken.
Fællesskabet
Fællesskabet har en central rolle at spille for Gudenåparken. Med et væld af aktiviteter og dejlige fællesarealer tilgængelig for alle parkens beboere, kan I både bruge den ekstra tid sammen med familien og sammen med jeres naboer, for pasning af fællesområder og fælleshus tager parkens vicevært, kyndig hånd om. Brian fremhæver at dette er i høj grad med til at frigøre mere tid til nærvær med familien og naboerne, så du i stedet for at bruge tid på at klippe hæk eller slå en alt for stor græsplæne, kan nyde fællesskabet sammen med din familie og venner.
